Toscana | Den Jyske Vinskole

Tilmelding til:
pruefer@denjyskevinskole.dk
tlf.: 86391722 / 21836985.

Depositum kr. 1.000,- betales til:
Djurslands Bank i 8560 KOLIND   Konto.: 7300 – 1017802 mrk.: 25.4 + navn.
Herefter udsendes en bekræftet nota vedlagt indbetalingskortet for restbeløbet.
Slutbetaling den 3.4.2018.

Husk venligst: Gyldigt pas (gerne kopi af passet til receptionen) + Euro til shopping.
De sidste rejseoplysninger og deltagerlisten udsendes 10 dage før afgangen.

Oplevelsesrejse til det fascinerende TOSCANA
26.6 – 3.7 2018 NY DATO
NU AFGANG FRA KØBENHAVN

8 dages rejse kr. 7.998,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Enkeltværelse kr. 8.698,-

De første 3 personer, der bestiller enkeltværelse får det til kr. 7.998,-

Pisa – Montecatini – Lucca – Firenze – Vinci

Drømmerejse for liebhavere af italiensk kultur, mad & vin.
Med sprog- og stedkendt rejseleder hjemmefra.

Foreløbigt program:

1. dag | Tirsdag, den 26.6.2018 (afrejse)

Ankomst lufthavn og rejselederen henter minibussen. Transfer til 4* Grand Hotel Plaza i kurbyen Montecatini. Ankomst til hotellet først på aftenen.
Indlogering i 7 nætter på: 4* www.hotelplaza.it – Hotellet har mange forskellige værelsesstørrelser og udsigter. Hvilket man får tildelt er tilfældigt ved ankomsten. 4-retters middag hver aften – inkl. rød- eller hvidvin.

2. dag | Onsdag, den 27.6.2018 (kurbyen Montecatini & Alta)

Kl. 08.30 morgenbuffet. Kl. 10.00 bytur gennem Montecatini Terme – Italiens berømteste og mest populære kurby. Romerne var de første til at nyde stedets varme kilder og siden har talrige berømtheder, adelige, skuespillere og millionærer hygget sig i denne charmerende by. Montecatini er et fantastisk sted, når man vil væk fra storbyens larm.

Vi kommer bl.a. til ‘Parco del Terme’ en perle af en oase midt i byen. Ligeledes oplever vi det gamle Montecatini ALTA, som ligger idyllisk på bjergets top. Her boede folket, inden Montecatini Terme blev opdaget som kurby.

Vi besøger dens charmerende kirke og det lokale kirke-museum. Fritid til at nyde en stille frokost i byen og her er mange velsmagende specialiteter at vælge imellem.

Retur med bjergbanen (inkl.) og denne nostalgiske rejse varer ca. 8 minutter. (Husk: Banen holder middagspause mellem kl. 13-15. Kl. 19.00 velkomst cocktail i hotellets bar og middag kl. 19.30.

3. dag | Torsdag, den 28.6.2018 - Lucca & vingårdsbesøg

Fra kl. 08.00 morgenbuffet og kl. 09.30 afgang til LUCCA, en af de mest fascinerende middelalder byer i TOSCANA. Vi vandrer gennem den gamle bydels snævre gader med romanske kirker og et forsvarsværk med 11 bastioner og seks byporte. På turen ser vi den 4 km. lange bymur, som blev anlagt i perioden 1561-1645. Vi kommer til Italiens berømte komponist PUCCINI’s fødehus, samt bl.a. til domkirken San Martino (Sankt Martin). Tid på egen hånd.

Turen fortsætter til vinslottet ‘Fattoria il Poggio’ i Montecarlo, hvor der er forberedt en lærerig vinsmagning med husets skønne dråber. Vi smager på 6 forskellige vine og vi hører ligeledes, hvordan jomfru olivenolie fremstilles og bedømmes. Den koldpressede olie er altid den bedste.

Til smagningen serveres lækker pålæg, brød, tørrede tomater og oliven. Her på gården er der god mulighed for at købe en flaske vin til nydelse på hotellets værelse, eller en af de bedste olivenolier der findes i ITALIEN. (grøn beholder med 1.0 l.) – Retur til hotellet og kl. 19.30 middag.

4. dag | Fredag, den 29.6.2018 (FIRENZE m/tog) heldags udflugt

Morgenbuffet. kl. 09.40 afgang fra hotellet til togstationen (5 minutter fra hotellet) Kl. 09.55 tager vi toget til verdensberømte ‘FIRENZE’ og dens station i centrum af byen (endestationen) – Santa Maria Novella er navnet. Ankomst kl. 10.50. Vi oplever denne ganske unikke kunst & kulturby, som ikke modsvarer nogen anden by i ITALIEN.

I Firenze kommer vi på en 2 timers spadseretur sammen med vores dansktalende Lokalguide, ‘Louise’ og vi ser byens vigtigste monumenter, kirker og paladser med bl.a. Ponte Vecchio og Piazza Signora med dets smukke rådhus. Først på eftermiddagen er der et par timer på egen hånd til at shoppe eller købe sig en lille frokost. Vi besøger verdens ældste apotek nær banegården. Ved 17-tiden tager vi toget retur til MONTECATINI CENTRO. Middag kl. 19.30.

5. dag | Lørdag, den 30.6.2018 – En dag til egne oplevelser

Morgenbuffet fra kl. 07.30 – Middag kl. 19.30.

6. dag | Søndag, den 01.7.2018 – wellness og massage - shopping – afslapning – bjergkro

Morgenbuffet fra kl. 07.30 – Butikkerne åbner kl. 10.00 og i dag er der mulighed for at lave de sidste indkøb. Ønsker man en wellness oplevelse eller massage, kan denne fås i det store kurhus nær hotellet. (Bestilles i receptionen). Ved middagstid kører vi en tur til bjergene med frokost hos ‘Silvias Mama’ – en oplevelse i særklasse. – Retur til hotellet og middag.

7. dag | Mandag, den 2.7.2018 - Vinci - halvdags udflugt

I dag besøger vi landsbyen VINCI, Leonardo da Vinci´s fødeegn. Byens attraktion i verdensklassen er Castello Conti Guidi, hvor man viser multi geniets mange opfindelser. Leonardo malede også Mona Lisa (Louvre Paris). – Retur til hotellet og middag.

8. dag | Tirsdag, den 3.7.2018 – hjemrejse

Tidlig morgenmad og afgang til lufthavn.

8 dages tur

Direkte fly til/fra Firenze.
26.6. – Mødetid kl. 12.25 og flyafgang kl. 14.25 fra København 
med ankomst Firenze kl. 16.40.
03.7. – kl. 11.30 fra Firenze med ankomst København kl. 13.45.

Rejselederen udleverer flybilletterne – vi er checket ind på forhånd. Bagage: 15 kg. indchecket (blød letvægtskuffert anbefales) + håndbagage.
Vi har reserverede sæder.

Prisen inkluderer:
Fly fra København t/r med reserverede pladser – 15 kg. indchecket bagage + håndbagage.
Morgenbuffet alle dage
7 x 4 retters middag inkl. vin & vand
Udflugter nævnt i programmet
Bidrag til rejsegarantifonden
Lokal & sprogkendt rejseleder hjemmefra og under hele turen
Ikke inkluderet er: Drikkepenge, lommepenge, frokoster, forsikringer, entreer.

Nærmere følger efter tilmeldingen.
Rejsen bliver 100% gennemført.

ER DU SINGLE?
Rejser for singler 40+
klik her for singlerejser